Superfrsh

Superfrsh

Menu

Superfrsh

Superfrsh
Tulipanhaven 112
DK 8200 Aarhus N

Aarhus ─ Denmark

Make You Matter™

Handelsbetingelser — Handelsbetingelser —

Dette er vores forretningsbetingelser, som gælder alle kundeaftaler, medmindre andet er aftalt på skrift.

Last updated
February 5, 2025

Disse vilkår fastsætter de gældende betingelser for levering af varer og ydelser fra Superfrsh til kunder. Afvigelser kan kun ske ved en skriftlig aftale. Superfrsh forbeholder sig retten til at ændre betingelserne uden varsel.

De til enhver tid gældende handelsbetingelser kan findes på www.superfrsh.com/handelsbetingelser og kan rekvireres via telefon eller e-mail.

Gyldighed
Forretningsbetingelserne gælder for alle tilbud, estimater og leverancer, medmindre andet er angivet i tilbuddet eller aftalt skriftligt, og træder automatisk i kraft ved Kundens accept af tilbud, estimat eller leverance, hvormed aftalen anses som bindende.

Accept kan ske skriftligt via e-mail eller ved underskrivelse af en kontrakt. Aftalen er bindende for begge parter, indtil den opsiges i henhold til de gældende betingelser.

Oplysninger
Kunden skal oplyse korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer, CVR-nummer, e-mail og betalingsoplysninger ved aftalens indgåelse. Ændringer i disse oplysninger skal meddeles Superfrsh via e-mail.

Hvis aftalen omfatter et abonnement, er det kundens ansvar at oplyse de nødvendige informationer til oprettelse af en brugerprofil samt betalingsoplysninger.

Der skal udpeges en kontaktperson, som fungerer som primær forbindelse til Superfrsh og har bemyndigelse til at træffe beslutninger relateret til aftalen.

Ændringer
Superfrsh forbeholder sig retten til at foretage ændringer i de gældende handelsbetingelser uden forudgående varsel eller accept fra Kunden. Alle ændringer træder automatisk i kraft fra ændringstidspunktet med øjeblikkelig virkning for aftaler, der indgås herefter.

Undtagelsesvis kan priser i særlige tilfælde ændres med påvirkning af eksisterende aftaler, såfremt omstændighederne berettiger dette.

Ophavsret
Alt indhold på Superfrshs hjemmeside, herunder tekst, grafik, logoer, billeder og software, tilhører Superfrsh og er beskyttet af danske og internationale ophavsretslove.

Varemærker
Alle varemærker, servicemærker, handelsnavne og logoer, der vises på hjemmesiden, tilhører Superfrsh. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til:

• Site™
• Help™
• DNA™
• Hours™
• Uptime™
• Brandcare™

Disse varemærker er beskyttet af gældende lovgivning, og enhver uautoriseret brug er forbudt. Misbrug kan medføre retslige konsekvenser.

Tilbud
Et tilbud er gældende i 14 dage fra den dato, det er afgivet. Ved uoverensstemmelse mellem tilbud og forretningsbetingelserne, vil tilbuddet have forrang.

Hvis Kunden ønsker det, kan der fremsendes en ordrebekræftelse.

Bestillinger
Bestillinger, der foretages uden et forudgående tilbud fra Superfrsh, betragtes også som en bindende aftale.

Priser
Alle priser er angivet i danske kroner og eksklusive moms. Priserne dækker ikke eksterne omkostninger, såsom køb af materialer eller tjenester fra tredjepart. Superfrsh forbeholder sig retten til at justere priser ved væsentlige kursudsving eller ændringer i materialeomkostninger.

Information om priser kan til enhver tid rekvireres ved at kontakte Superfrsh. Disse oplyses ekskl. moms og fremgår også således på hjemmesidens webshop.

Gebyr
Gebyr for opstart faktureres ved underskrift af aftale, såfremt ydelsen er behæftet med et.

Betaling
Betaling af faktura skal ske via bankoverførsel. Ved køb igennem hjemmesidens webshop, forudbetales disse via kreditkort.

Hvis Kunden ønsker, at EAN-nummer skal fremgå af fakturaen, skal dette være Superfrsh i hænde senest 3 dage efter forespørgsel. Derefter forbeholdes retten til at udstede fakturaen uden det ønskede nummer.

Timebetaling
Timebetaling faktureres forud for opstart, medmindre andet er aftalt med Kunden.

Abonnementer
Betalinger for abonnementer faktureres månedligt forud. Ved forudfakturering skal beløbet være brugt inden udgangen af indeværende regnskabsår eller senest 12 måneder fra faktureringsdato.

Delfakturering
Ved ordrer der er i proces i mere end en måned eller overstiger 100.000 DKK er Superfrsh berettiget til at delfakturere Kunden efter aftalte rater. Ligeledes er Superfrsh berettiget til at delfakturere for ydelser, der påkræver fysisk tilstedeværelse hos Kunden.

Medmindre andet aftales med Kunden, forudbetales 40% af det samlede beløb ved opstart af opgaven og 60% ved afslutning.

Leverandører
Kunden kan ligeledes, men ikke uden forudgående underretning og accept, blive faktureret af underleverandører til Superfrsh.

Arbejdstider
I tilfælde af arbejde, der ligger udenfor normal arbejdstid, pålægges der 50% ved fakturering. Den normale arbejdstid er:

• Kl. 08:00 – 16:00 (Mandag – Torsdag)
• Kl. 08:00 – 15:00 (Fredag)

Korrektur
Prisen inkluderer to korrekturgange, der dækker mindre rettelser og justeringer af den oprindelige leverance. Ønsker Kunden yderligere ændringer eller nye leverancer, faktureres disse særskilt baseret på medgået tid eller et nyt tilbud.

Superfrsh er berettiget til at fakturere for ekstraarbejde, hvis:

• Kunden leverer materiale, der er mangelfuldt eller uegnet.
• Kunden anmoder om ændringer, efter arbejdet er påbegyndt.
• Kunden ønsker flere rettelser end de inkluderede korrekturgange.

Ekstraomkostninger
Ekstraomkostninger kan inkludere, men er ikke begrænset til:

• Køb af skrifttyper, billeder og filmklip
• Leje af lokationer til optagelser
• Honorar til statister, skuespillere eller modeller
• Køb af underlægningsmusik og speak
• Forplejning og transportomkostninger
• Fragt- og produktionsomkostninger

Indtil levering er kunden forpligtet til at acceptere prisændringer, hvis de skyldes dokumenterede stigninger i Superfrsh’s omkostninger ved at levere den aftalte ydelse.

Overskridelse
Hvis det fastsatte budget overskrides, skal Kunden informeres i god tid, inden overskridelsen finder sted.

Ændringer
Hvis briefet for en opgave ændres undervejs, forbeholder Superfrsh sig retten til at fakturere den ekstra tid, som ændringen medfører. Hvis kunden afviger fra den aftalte projektplan, forbeholder Superfrsh sig også retten til at fakturere for de ekstra omkostninger, der måtte opstå som følge heraf.

Ved væsentlige ændringer i brief og omfang kan Superfrsh vælge at trække sig fra opgaven og fakturere for den allerede anvendte tid. Dette vurderes ud fra rimelighed, da det oprindelige prisestimat ikke længere afspejler opgavens karakter. I sådanne tilfælde vil Superfrsh tage initiativ til en dialog med kunden for at finde en løsning, der tilgodeser begge parter.

Aflysning og udskydelse
Hvis en opgave med godkendt projektplan og prisestimat aflyses eller udskydes uden for det aftalte varsel, faktureres Kunden for allerede afholdte omkostninger samt påløbet tidsforbrug efter gældende takster, herunder uundgåelige udgifter til eventuelle underleverandører.

Faktureringen sker efter følgende model:

• Mindre end 30 arbejdsdage før opstart: Minimum 25 % af den mistede omsætning samt eventuelle uundgåelige omkostninger til underleverandører.
• Mindre end 14 arbejdsdage før opstart: Minimum 50 % af den mistede omsætning samt eventuelle uundgåelige omkostninger til underleverandører.
• Mindre end 7 arbejdsdage før opstart: Minimum 75 % af den mistede omsætning samt eventuelle uundgåelige omkostninger til underleverandører.

Hvis en opgave afbrydes efter opstart, faktureres den allerede anvendte tid.

Omkostninger til eventuelle underleverandører dækkes af kunden.

Ved en opgave med en prisramme faktureres aflysninger ud fra den nedre grænse i prisspændet.

Udskydelse
Hvis en opgave forsinkes på grund af Kunden, vil det medføre en ekstra omkostning samt en opdateret projektplan*.

Økonomi ved udskydelse senest 14 dage før opstart:

• Opgaver under 75.000 kr.: 5.000 kr. + ny projektplan
• Opgaver mellem 75.000 – 150.000 kr.: 10.000 kr. + ny projektplan
• Opgaver mellem 150.000 – 250.000 kr.: 20.000 kr. + ny projektplan
• Opgaver over 250.000 kr.: 30.000 kr. + ny projektplan

Økonomi ved udskydelse senest 7 dage før opstart:

• Opgaver under 75.000 kr.: 10.000 kr. + ny projektplan
• Opgaver mellem 75.000 – 150.000 kr.: 15.000 kr. + ny projektplan
• Opgaver mellem 150.000 – 250.000 kr.: 25.000 kr. + ny projektplan
• Opgaver over 250.000 kr.: 35.000 kr. + ny projektplan

* Tillæg for ny projektplan: 5.000 kr. ekskl. moms.

Hvis et igangværende projekt med fastsatte deadlines forsinkes pga. manglende feedback fra Kunden, pålægges et ekstra gebyr baseret på projektets omfang (op til 25.000 kr.).

Eventuelle eksterne omkostninger afholdes af Kunden. Tillægget for ny projektplan er ikke inkluderet i dette.

For DNA™ beregnes udskydelsesgebyret ud fra prisen på den aktuelle delleverance. Mellem faser er det prisen for næste delleverance, der fastsætter niveauet.

Omkostninger til underleverandører eller samarbejdspartnere som følge af en udskydelse dækkes af kunden.

Hvis en opgave udskydes, skal en ny opstartsdato fastlægges inden for 5 hverdage. Ellers vil betingelserne for “Aflysning” træde i kraft.

Ved opgaver med en prisramme anvendes den nedre grænse til beregning af gebyrer.

Betalingfrist
Betalingsfristen er 8 dage fra faktureringsdato. Ved for sen betaling kan Superfrsh opkræve rykkergebyrer og inkassoomkostninger. Hvis betaling ikke er modtaget inden 30 dage, betragtes dette som væsentlig misligholdelse, og Superfrsh kan:

• Suspendere servicen, indtil det fulde beløb er betalt.
• Sende sagen til inddrivelse, hvilket kan føre til registrering hos kreditoplysningsbureauer som RKI.
• Kræve hele abonnementsperioden og øvrige skyldige beløb til omgående betaling.

Refusion
Udgifter, som Superfrsh afholder på vegne af Kunden, skal refunderes fuldt ud af Kunden.

Renter
Såfremt en betaling ikke modtages rettidigt, pålægges renter efter dansk rentelov. Superfrsh forebeholder sig retten til at sætte services eller leverancer i bero, indtil det tilgodehavende beløb er betalt.

Inddrivelse
Udebliver betalingen fortsat uden at Kunden reagerer på påkravsskrivelser, vil sagen overgå til indrivelse hos inkasso, samt blive indberettet til kreditoplysningsbureauer (RKI).

Udeståender
Ved inddrivelse af tilgodehavende hos inkasso, forfalder alle udeståender til betaling. Dette gælder henholdsvis enkeltstående beløb, samt indeværende abonnementsperiode, såfremt en abonnementsperiode er aktiv ved sagens indbringelse til inkasso.

Indsigelse
Såfremt en fremsendt faktura ikke anerkendes, er det Kundens ansvar at rette øjeblikkelig henvendelse (senest 7 dage fra faktureringsdato) til Superfrsh med henblik på reklamation. Fra Kundens side tilbageholdes den del af beløbet, der ikke anerkendes.

Overdragelse
Overdragelse af leverancer sker først, når Kunden har godkendt det færdige arbejde. Ved projektets start aftales det, hvilke filer der overdrages, i hvilket omfang, og hvordan de økonomiske forhold omkring dette håndteres.

Videregivelse
Præsentationer, idéer og koncepter, som Superfrsh har udviklet og præsenteret, men som ikke realiseres i samarbejde med Superfrsh, må ikke anvendes eller videregives til tredjeparter uden forudgående aftale.

Opbevaring
Superfrsh opbevarer arbejdsfiler i op til fem år efter arbejdets afslutning i henhold til vores slettepolitik, medmindre andet er aftalt.

Backup
Kunden er ansvarlig for at have en backup af alt materiale, der leveres til Superfrsh i forbindelse med udvikling af en leverance. Superfrsh kan ikke holdes ansvarlig for tab, beskadigelse eller sletning af sådant materiale.

Kunden har selv ansvaret for korrekt brug og opbevaring af det leverede materiale.

Håndtering
Handler Kunden forsætteligt med grov uagtsomhed ved håndtering af de leverede filer i en sådan grad, at data beskadiges eller at filerne går tabt, vil Superfrsh ikke kunne stilles til ansvar for tabt indtjening som følge heraf.

Anvendelse
Kunden bærer det fulde juridiske ansvar for behandling og anvendelse af det leverede materiale, herunder, men ikke begrænset til, offentlig registrering af ophavsrettigheder samt overholdelse af dansk markedsføringslov (§§ 1-11).

Markedsføring
Superfrsh tager ikke stilling til lovligheden af markedsføringstiltag, uanset i hvilket omfang Superfrsh har medvirket til udformningen heraf.

Såfremt Kunden benytter sig af prismarkedsføring, er det alene Kundens ansvar at sikre, at gældende lovgivning på området overholdes i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

Ansvar
Kunden er ansvarlig for at sikre, at alle leverancer overholder gældende lovgivning og retningslinjer fra relevante myndigheder, herunder Forbrugerombudsmanden.

Mangler
Opdager Kunden en mangel i leverancen, skal dette straks meddeles til Superfrsh. Superfrsh har ret til at afhjælpe manglen, hvis det kan ske inden for rimelig tid. Mindre afvigelser fra godkendte prøver eller aftalte specifikationer berettiger ikke til prisnedsættelse.

Variationer
Superfrsh forbeholder sig ret til at levere op til 10% mere eller mindre end det aftalte oplag. Der kan forekomme størrelsesvariationer fra +/- 5 mm til 4%. Kunden accepterer, at der kan være farveforskelle mellem det godkendte format og det færdige tryk, hvilket ikke anses som en mangel.

Ansvar
Superfrsh kan ikke holdes ansvarlig for fejl i leverancer, der er godkendt af Kunden ved korrektur, eller for forsinkelser forårsaget af manglende tilbagemelding og godkendelse. Superfrsh hæfter heller ikke for skader eller tab, der opstår som følge af Kundens manglende kendskab til håndtering af filer og programmer.

Derudover fraskriver Superfrsh sig ethvert ansvar for både direkte og indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance, tab af data, krav fra tredjemand, goodwill-tab eller andre økonomiske konsekvenstab. Dette gælder også tab, der opstår som følge af Kundens retsforhold over for tredjemand samt forsinkelser eller mangler i det leverede materiale.

Priserne gælder for levering til Superfrshs adresse i Aarhus N (Tulipanhaven 112, 8200 Aarhus N). Hvis levering ønskes til en anden adresse, afholder Kunden de ekstra transportomkostninger.

Levering
Levering sker på det aftalte tidspunkt eller, hvis ingen specifik dato er fastsat, når produktet er færdigt. Her henvises til aftale mellem Superfrsh og Kunden eller aktuel projektplan.

Hvis Kunden udsætter leveringen med mere end en måned, forbeholder Superfrsh sig retten til at fakturere som aftalt, uden at Kunden kan tilbageholde betaling eller kræve reduktion.

Forsinkelse
Hvis leveringen forsinkes med mere end 30 arbejdsdage fra en aftalt frist, kan Kunden opsige aftalen, forudsat at dette meddeles skriftligt. Forsinkelse kan ikke gøres gældende for allerede leverede produkter eller delleverancer.

Ansvar
Superfrsh kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser forårsaget af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder forsinkelser fra underleverandører, Kundens egne handlinger, manglende samarbejde eller force majeure.

Kunden kan heller ikke gøre forsinkelse gældende for leverancer eller delleverancer, der allerede er modtaget, og forsinkelser uden for Superfrsh’s kontrol berettiger ikke til misligholdelsesbeføjelser eller ophævelse af aftalen.

Erstatning
Kunden kan aldrig kræve erstatning for forsinkelse ved allerede leverede produkter. Fortrydelse af aftalen skal ske skriftligt og foreligge før arbejdet påbegyndes.

Fragt
Hvis Superfrsh har afsendt leverancen rettidigt i forhold til det aftalte leveringstidspunkt, men den forsinkes eller bortkommer på grund af post- eller fragtleverandører, kan Superfrsh ikke holdes ansvarlig.

Superfrsh hæfter ikke for økonomiske tab, driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab som følge af forsinkelser, og ansvar ved reklamationer er begrænset til det aftalte ordrebeløb. Ved rettidig afsendelse kan Superfrsh ikke gøres ansvarlig for forsinkelser eller tab under transport.

Force Majeure
Ved force majeure fritages Superfrsh for sine forpligtelser i henhold til leveringsaftalen og ethvert erstatningsansvar.

Force majeure omfatter blandt andet strejker, lockout, krig, epidemier, pandemier, alvorlige sygdomme og andre uforudsete hændelser uden for Superfrsh’s kontrol.

I sådanne tilfælde har virksomheden ret til at udsætte eller annullere leverancen efter eget valg. Superfrsh kan heller ikke holdes ansvarlig for forsinkelser som følge af force majeure. Hvis uforudsete omstændigheder gør opfyldelsen af leveringsforpligtelserne markant dyrere, er virksomheden ikke forpligtet til at gennemføre disse.

Udførelse
Superfrsh er berettiget til helt eller delvist at anvende underleverandører til udførelse af arbejdet, hvis leverancen indeholder ydelser, der kræver dette.

Ansvar
Ved anvendelse af eksterne samarbejdspartnere eller leverandører, som Kunden selv har indgået særskilte aftaler med, er det udelukkende Kundens ansvar at sikre kontraktuelle forhold og eventuelle rettighedsforhold.

Dette gælder også for materialer leveret af Kunden eller dennes øvrige samarbejdspartnere, herunder, men ikke begrænset til interviews, skuespillere, statister, modeller, musik, speak og stockmateriale etc. Alt ansvar i forbindelse med materialer, der kommer fra Kunden selv eller fra Kundens andre/tidligere samarbejdspartnere, bæres udelukkende af Kunden.

Aftaler
Ved indgåelse af særskilte aftaler med egne underleverandører påtager Superfrsh sig intet ansvar for denne del af leverancen.

Tvister
Kunden bærer ansvaret for godkendelse af underleverandøren og enhver tvist, der måtte opstå som følge heraf, er udelukkende et anliggende mellem Kunden og underleverandøren.

Medmindre andet er angivet i særskilte aftaler eller specifikke handelsbetingelser for de enkelte services, gælder følgende vilkår:

Periode
Kunden kan opsige aftalen med et varsel på løbende måned plus 3 måneder, medmindre andet er aftalt skriftligt. Opsigelsen skal sendes skriftligt via e-mail til hello@superfrsh.com.

Superfrsh har ligeledes ret til at opsige aftalen, herunder eventuelle delservices, med et varsel på 3 måneder.

Fortrydelse
Kunden kan fortryde en indgået aftale, men dette skal meddeles skriftligt og inden arbejdets påbegyndelse.

Meddelelser
Aflysning eller udskydelse af planlagte møder, workshops eller leverancer skal meddeles i god tid af begge parter. Som udgangspunkt anses en varslingsperiode på mindst 30 arbejdsdage før den planlagte opgavens opstart som rettidig. Aflysning eller udskydelse skal ske skriftligt via e-mail eller anden elektronisk kommunikation.

Ved en sådan ændring stopper Superfrsh arbejdet og forsøger at minimere eventuelle omkostninger for Kunden.

Superfrsh foretager udelukkende en overfladisk kendetegnsretlig undersøgelse i forbindelse med udvikling af navn, identitet, elementer m.m. og kan derfor ikke holdes ansvarlig for evt. begrænsninger i brugen af det udviklede materiale, som måtte opstå på grund af manglende kendetegnsretlige undersøgelser fra Kundens side.

Det er Kundens ansvar – evt. i samarbejde med en advokat eller et varemærkebureau – at sikre, at materialet kan anvendes i det ønskede omfang. Superfrsh garanterer heller ikke, at en registrering kan opnås, og alle omkostninger forbundet hermed afholdes af Kunden.

Materialer
Alle rettigheder til skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner og lignende, uanset teknik og format, forbliver Superfrshs ejendom. Disse må ikke overlades til tredjemand uden skriftlig tilladelse.

Hvad Superfrsh har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, såsom forarbejder, mellemprodukter og trykmedier, forbliver Superfrshs ejendom og kan ikke kræves udleveret, uanset om de måtte være særskilt faktureret.

Dette gælder også for værktøj såsom stanse-, præge- eller svejseværktøj.

Beskadigelse
Superfrsh kan heller ikke holdes ansvarlig for tab eller beskadigelse af ejendom, der tilhører Kunden eller tredjepart, men som er overladt til Superfrsh til opbevaring eller brug. Kunden er selv ansvarlig for at tegne forsikring for sådanne genstande.
Hvis Kunden ønsker materiale returneret, skal dette oplyses ved overdragelsen til Superfrsh.

Fysiske eksemplarer
Kunden får først ejerskab over de fysiske eksemplarer af et produkt, når den fulde betaling til Superfrsh er gennemført. Indtil da forbliver alle varer og produkter Superfrshs ejendom.

Ophavssret
I løbet af samarbejdet har Kunden brugsret til leverancerne, men ophavsretten forbliver hos Superfrsh, medmindre andet er aftalt. Superfrsh forbeholder sig retten til en royaltyfri, uigenkaldelig brugsret til råfiler.

Overdragelse
Endelige filer kan efter aftale overdrages mod betaling. Kunden har ikke ret til at få udleveret originale redigerbare filer, medmindre disse særskilt frikøbes, da de kan indeholde dele af Superfrshs ejendom.

Markedsføring
Efter ejerskabet er overgået til Kunden, har Superfrsh desuden ret til at anvende det udførte arbejde som reference i sin markedsføring.

Viden
Virksomheden må også benytte generel viden opnået gennem samarbejdet, dog ikke i relation til Kundens direkte konkurrenter.

Ulovligt materiale
I tilfælde af mistanke om ulovligt eller anstødeligt indhold, eller hvis materialet kan indebære en krænkelse af tredjemands rettigheder, forbeholder Superfrsh sig retten til uden varsel at destruere det pågældende materiale eller produkt.

Superfrsh kan desuden videregive relevante oplysninger om Kunden til myndigheder eller berørte parter i sådanne tilfælde.

Immaterielle rettigheder
Alle immaterielle rettigheder til færdige leverancer fra Superfrsh tilhører Kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt. Dog kan tredjepartsrettigheder begrænse anvendelsen af materialet.

Superfrsh informerer Kunden om eventuelle begrænsninger, men kan ikke holdes ansvarlig for Kundens brug ud over det aftalte. Kunden hæfter selv for eventuelle rettighedsbrud. Tredjemandsrettigheder kan omfatte, men er ikke begrænset til interviews, skuespillere, statister, modeller, musik, speak og stockmateriale etc. Hvis yderligere rettighedsclearing er nødvendig, kan dette aftales særskilt mod betaling.

Hvis rettighedsclearing ikke kan opnås inden for rimelige grænser eller kun på betingede vilkår, informeres Kunden herom af Superfrsh. Ønsker kunden at erhverve udvidede rettigheder til leverancerne, vil Superfrsh sørge for supplerende rettighedsclearing, forudsat at dette aftales skriftligt eller elektronisk, og at Superfrsh modtager betaling herfor.

Prisen for overdragelse af immaterielle rettigheder aftales individuelt. Ved uenighed om betalingens størrelse kan en af parterne anmode Sø- og Handelsrettens præsident om at udpege en sagkyndig, der fastsætter en foreløbig betaling.

Kunden kan først tage fuldt ejerskab over leverancen efter betaling af denne værdi.

Indsigelse
Hvis en part er uenig i betalingen, kan sagen indbringes for voldgiftsretten.

Overførsel
Kunden må ikke overføre sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale uden skriftligt samtykke. Superfrsh kan derimod overdrage sine rettigheder og forpligtelser uden Kundens accept, hvis det findes nødvendigt.

Ansvarsfraskrivelse
Superfrsh påtager sig intet ansvar, hvis Kunden ikke har den nødvendige ret til at reproducere, kopiere eller offentliggøre skriftligt materiale, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, forretningskendetegn eller andet vareudstyr, der måtte være beskyttet af tredjemands rettigheder.

Kunden forpligter sig til at friholde Superfrsh for ethvert krav fra tredjemand i tilfælde af påståede eller faktiske krænkelser af ophavsret, varemærker eller andre immaterielle rettigheder.

Superfrsh har en GDPR-politik, der følger Datatilsynets retningslinjer. Kunden er dog selv ansvarlig for at sikre, at alle GDPR-regler overholdes i forbindelse med anvendelse af leverancerne.

Handelsbetingelserne er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå på baggrund af uoverensstemmelser i henhold til disse betingelser, skal, såfremt parterne ikke formår at nå til enighed i mindelighed, indbringes for de danske domstole og afgøres ved retten i Aarhus som rette værneting.